Find din lokale håndværker

FIND DIN ELEKTRIKER

  

SENESTE NYT



Artikler

  Du er her: Forside » Hjemme Elektronik » Living Smart TV lancerer ny mobil-redaktion

Living Smart TV lancerer ny mobil-redaktion

Danmarks mest downloadede iTunes podcast for gadget-interesserede, Living Smart TV, udvider nu med ny redaktion på mobil-området.

Siden starten i 2009 har mobiltelefoner og tablets været et centralt emne i Living Smart-udsendelserne og med stigende interesse på området for nu 3. år i træk, lancerer Living Smart TV en helt ny mobil-redaktion.

Formålet med mobil-redaktionen er at gøre det let og sjovt at følge nyheder på smartphone- og tabletområdet samt få købsvejledning via underholdende produktanmeldelser og efterfølgende undervisning i at få mest muligt ud af de nye produkter.

Programvært på Living Smart TV-udsendelserne, Kenneth Lund, er ikke uventet begejstret for udvidelsen: "Det er fantastisk at vi nu får mulighed for at dække udviklingen inden for smartphones så meget bedre! Vi har brugt de seneste 6 måneder på at styrke samarbejdet med de kendte brands inden for mobilområdet fordi der har været et hul i markedet for TV-indslag om den begejstring mange af os har omkring ny teknologi."

Målt på visninger af og kommentarer til Living Smarts udsendelser, er mobilområdet isoleret set dét mest populære emne på hele Living Smarts sendeflade.

Redaktionen vil bestræbe sig på at dække det daglige nyhedsflow samt anmelde de bedste produkter med ægte, hands-on demonstrationer hos redaktionens medlemmer samt løbende give tips og tricks som supplement til det allerede meget aktive community på Living Smarts seer-forum.

Living Smart TVs mobilredaktion går officielt i luften fredag d. 1. juni på http://www.LivingSmartTV.dk/mobil

Fakta: Living Smart TV gik i luften september 2010. Sendes 6 gange ugentligt på landsdækkende TV. Seneste seertal ca. 70.000 pr. udsendelse. Kan også ses på egen YouTube-kanal og iTunes podcast. Programmet udgives af Forlaget Danske Medier ApS som også er kendt for undervisnings-serien "Kickstart". Læs mere om Living Smart TV på http://www.livingsmarttv.dk/om
 
NYESTE ELEKTRIKER


SENEST OPDATEREDE



MEST BRUGTE



MINDST BESØGTE



TILFÆLDIGE ELEKTRIKER


Seneste Søgninger


Privacy Policy