Find din lokale håndværker

FIND DIN ELEKTRIKER

  

SENESTE NYT



Artikler

  Du er her: Forside » Hjemme Elektronik » Fra hjemmelavet kælder-TV til websucces på 2 år - Living Smart TV springer nu ud som TV-kanal for gadget-elskere

Fra hjemmelavet kælder-TV til websucces på 2 år - Living Smart TV springer nu ud som TV-kanal for gadget-elskere

Kender du det med at man vil købe en ny smartphone men ikke kan finde hoved og hale i hvilken model, der er bedst? Eller at du har købt en ny computer og så driller den bare fra starten? Og hvad med de der nye sociale tjenester som Instagram og Pinterest - hvad er nu dét for noget?

Netop spørgsmål som disse var udgangspunktet for TV-udsendelserne i Living Smart-serien tilbage i 2010 - en programserie som nu har afsluttet sin anden sæson med mere end 100 udsendelser og i gennemsnit over 50.000 faste, ugentlige seere på landsdækkende TV samt 1. pladsen på iTunes som mest downloadede danske podcast foran både DR og andre danske udgivere.

Nu rykker Living Smart TV dog op i et nyt gear og lancerer sin egen online TV-kanal hvor alle os med et hjerte, der banker for gadgets, kan svælge i udsendelser om alskens forbrugerelektronik som smartphones, tablets, computere, medieafspillere, fotoudstyr, pulsure, GPS'er og meget mere !

Kenneth Lund, vært på Living Smart TV-udsendelserne, fortæller: "Programserien startede på landsdækkende TV men vores målgruppe ser i større og større grad udsendelserne online - derfor blev traditionelt TV faktisk en bremse for os. Et luksusproblem fordi vi pludselig fandt os selv i at bruge mere tid på at tilpasse vores materiale i indhold, type, længde, sendetid osv. end vi brugte på at lave indholdet i det hele taget. Vi har brug for selv at kunne råde 100% over tid, sted og indhold og det tillader traditionelt TV ikke på samme måde som web gør. Når vi vil kunne hjælpe flest mulige seere, nytter det ikke at være på en medieplatform, der har en række begrænsende barrierer såsom manglende tilgængelighed og gammeldags regler for indholdet."

Fra 1. august blænder Living Smart TV derfor op for den nye online TV-kanal med en fast sendeplan morgen, middag og aften.

Kl. 07.00 med programmet "Godmorgen Gadget", som samler op på og kommenterer dagens vigtigste rygter og nyheder for gadget-interesserede over morgenkaffen

Kl. 12.00 er der "Frokostpause Unboxing" som er det første indtryk af alt det nye gear posten kommer med til Living Smart-redaktionen inden det anmeldes på aftensendefladen

Kl. 19.00 går aftensprogrammerne i gang med hver sit daglige tema. Mandage handler om computere. Tirsdage om foto/kamera. Onsdage om lyd og TV-udstyr. Torsdage om mobil og tablets og fredage om forbrugerelektronik til bolig, livsstil og fritid.

Nyt for Living Smart TV er at udsendelserne produceres live og kan streames til både computere, smartphones, tablets, på 'smart'-fjernsyn, medieafspillere osv. ligesom hver udsendelse er tilgængelig som podcast på iTunes og video på YouTube.com/livingsmarttv

Den røde tråd i Living Smart er den ægte begejstring for moderne forbrugerelektronik og udsendelserne er kendt for at give underholdende og medrivende anbefalinger af gadgets ligesom Living Smart TVs DVD-serie, "Kickstart" er en af de mest udbredte undervisningsmaterialer indenfor sit område i Danmark.

Planerne for fremtiden er at udvide sendefladens timetal og ikke mindst video-on-demand-delen så man hurtigt kan finde en anmeldelse af en given gadget eller instruktion i brug af disse.

"Personligt er jeg vildt begejstret" siger Kenneth Lund og tilføjer "for det første er det altid sjovt at 'nappe' de store spillere som DR og TV2 i knæhaserne - men at vi skulle skabe Danmarks populæreste web-TV for gadgetfolket i en kælder for et lommepenge-budget havde jeg ikke drømt om! Hvem ved - måske ender vi tilbage på YouSee og lign. med vores egen 24 timers gadget-kanal inden længe. Living Smart er bogstaveligt talt på vej op af kælderen!"

En række strategiske samarbejder lanceres ligeledes i løbet af efteråret, hvor Living Smart TV bliver fast leverandør af gadget-nyheder til danske medier, sender direkte fra messer som in-house messe-TV og lign.
 
NYESTE ELEKTRIKER


SENEST OPDATEREDE



MEST BRUGTE



MINDST BESØGTE



TILFÆLDIGE ELEKTRIKER


Seneste Søgninger


Privacy Policy